de tre landsbyer - også kendt som "Maya stiller alt for mange spørgsmål-tråden"

Q: Så de tre landsbyer hvor spillet starter(?), de er i Kialas?
A: De er lige uden for kialas. På kortet er de det lille hjerte. Folkene derfra er fra kialas,
så de ligger væk fra det meste civilisation. Den røde firprikkede stjerne nærved er den nærmeste stad Elm spring mener jeg jeg har kaldt den.
Fordi der var mange elmetræer men de er nu fældet og området er blevet goldt og fattigt af det.

Q: Den store stjerne er The Seat?
A: Jep – Den tynde linje er en vej op til the gate.

Q:Så jeg havde tænkt mig at min karakter skulle være skovfoged, som i rent faktisk ansat og betalt af nogen. Hvis vi ikke er inden for Kialas, hvem hyrer så en skovfoged?
A: Jeg tænker at det ikke giver mening i den form. De 3 landsbyer ligger for all intent and purposes ude for lov og ret. Adelsmanden i elm spring har prøvet at kræve ret over landsbyerne, men indså at det var for meget besvær. Landsbyen ligger i en skov på den anden side af en ørken farvet af blod (eller jernholdigt sand vil nogle mene) på den anden side af et bjergpas.. Det ligger godt og vel 5-7 dage til fods væk i godt vejr. Først 1.5 dag for at gå i fra elm spring til toppen af bjerge. Så en halv dag at komme ned. Herefter er der 3-4 dage uden vand igennem et goldt område før man når skoven og skal vandre en halv dags tid hvis man kender vejen. De 3 landsbyer opstod fordi at rygter om dette frodige sted rigt på planter og mad og god jord fandtes, så et godt sted for folk der intet ejer, eller folk der vil lay low. Der bor vel 200 mennesker alt i alt

Q: Men vi er i en skov?
A: Jep

Q:Okay, spørgsmål: Hvor længe har landsbyerne ligget der? Har stedet overhovedet en ældre generation?
A: Ja, de har været der i 3-4 menneskegenerationer, Så de første ankom vel for 80-100 år. Det er dog inden for de sidste 20 år at landsbyerne har vokset sig store nok til at få adlens interesse, så de forsøgte sig med at få noget ud af det.

Q:Det var beboerne vel ikke glade for?
A:Nej. Ej heller de soldater etc der skulle stadfæste det. Så det endte med et kompromis hvor landsbyerne betaler ekstra stor skat når de kommer for at handle i elm spring og ellers passer sig selv. På papiret er de under baronen af Elm Spring.

Q:Hvor langt er der mellem hver landsby? Hvordan er dyrelivet i området? Er der opdyrkede marker? Hvad lever beboerne primært af?
A: Der er store køkkenhaver, eller små marker, alt efter hvordan du ser på det. Der er ikke noget over 20 meter på længste led. De er alle placeret om en sø. Fra de to landsbyer længst fra hinanden tager det vel 6 timer eller så at vandre langs kanten. Men man kan sejle til hinanden på under en time. Dyrelivet er som en stor skov uden menneskelig indblanding de sidste mange mange år. Selvfølgelig er det ikke sådan lige ved landsbyen men lidt ude. Det kan være farligt at begive sig ud i det vilde hvis man ikke har våben.
Beboerne lever af fisk kød bær, hjemmedyrkede grøntsager, rødder og brød. Melet er dog typisk købt og derfor sjældnere

Q: Holder folk almindelige landbrugsdyr? Hvilke? Er det kød de spiser vildt eller opdræt?
De holder høns og hver landsby har måske 5-20 får og geder. Der er måske samlet 3 ponyer, hvis i som spillere ikke har bragt nogle. Der er ingen køer eller grise. Kødet kommer overvejene fra vildtet, da de andre dyr bruges for deres mælk, æg og uld. Derudover har landsbyerne også nogle hunde og katte.

Q:Hvorfor tre byer og ikke en? Har de nogle store ting de er uenige om eller resourcer de slås om?
A: Der er tre fordi at nogle på et tidspunkt ikke kunne enes og derfor valgte at bygge sit eget. Den sidste landsby blev lavet fordi nogle fandt det perfekte sted til et hus og de fik så senere hen naboer. Der er ingen fjendskab mellem landsbyerne. Byerne samarbejder og er en by hvis det ikke var fordi de var 3.

Q: Deler vi møntsystem med Elm Spring? I hvor høj grad bruger vi selv penge, og i hvor høj grad bytter vi bare?
A: internt mellem landsbyerne byttes og gives der bare. Det er sjældent efter værdi, men efter behov eller grove overslag. du ved handel mellem venner, der alle er afhængig af hinandens hjælp i løbet af livet. Der er ikke fællesøkomomi, men en stærk følelse af fællesskab og solidaritet. De mønter der er bruges de gange man handler med omverdnen som typisk er i Elm Spring, der benytter Kialan coins. Penge har værdi har, de bruges bare ikke internt.

Q: Hvor meget specialiserer folk sig? Er hver husholdning nærmest selvforsynende, eller…?
A: folk er generelt bønder, og kan alle finde ud af at jage, garve skind, bygge huse, og holde have. men nogle ting kræver en hel anden kunnen. f.eks er der en dedikeret smed og lærling etc. Men de fleste er generalister og kan lidt af alt det som kræves for at leve her. De få faglærte her er, er dog meget værdsat.

Q: Meget vigtigt spørgsmål: Hvad med alkohol? Brygges der ting lokalt? I så fald hvad? Hvordan er stedets alkoholkultur?
A: Ja selvfølgelig er der hjemmebryggerier, men på nær til højtider eller specielle lejligheder drikker man ikke. vandet i søen er rent, og kan drikkes uden at koges. Der drikkes måske en dram eller 2 til fødselsdage, men det er kun til fødsler, bryllupper, vigtige begivenheder eller lignende at folk bliver fulde. Alkoholkulturen er dog anderledes i Kialas, hvor det er mere almindeligt at drikke.

Q: Flytter folk i denne kultur hjemmefra når de bliver voksne, eller bor familier sammen på tværs af generationer?
A: I Kialas bor man hos familien oftest. Det er et spørgsmål om plads og ressourcer. I landsbyerne er det normalt at nygifte par får hjælp den første sommer af venner og familie(som oftest ender med at være nærmest alle gamle nok til faktisk at hjælpe) med at bygge et hus de kan bo i. Så bygger familien selv ud på huset. Hvis et nuværende par er ved at være gamle, så er det normalt at et af deres børn overtager huset når de bliver gift. De ældre bliver boende, men “hovedsengen” overdrages til de nygifte.

Q: Hvis jeg gerne vil bygge et nyt hus, er der nogen der skal give mig lov, eller kan jeg bare bygge hvor jeg har lyst? Hvad hvis jeg gerne vil fjerne min nabos yndlings-hindbær-krat for at bygge mit hus der hvor det stod? Hvem afgør så hvem af os der får ret?
A: Der er ingen der skal give dig lov, men du bygger selvfølgelig ikke dit hus i naboens yndlingshindærkrat med mindre du får lov. Du finder et andet godt sted, der er jo så meget plads. Hvis der endelig kommer et problem hvor parter ikke kan enes findes der ikke en officiel magtinstans som kan beslutte sådan noget. Typisk vil parter i konflikt tage sagen op for en tredjepart som de begge respekterer og stoler på, og vil så lytte til dennes beslutning. I spillere er generelt dygtige folk, og er nogle af dem som folk lytter til.

Q:Hvad med håndværkere? Er der et lærlingesystem?
A: De få håndværkere der er, sørger for at lære fra sig ja. I Kialas er der også lærlingesystem, som nok er mere systematiseret end her.

Q: Er der folk der ernærer sig som kunstnere, eller er stedet for småt til det?
A: Stedet er alt for småt til at man kan leve af kunst. Det er meget få mennesker der ikke står for at skaffe deres eget mad. Typisk håndværkerne. Der er folk der laver kunst og musik, men det er i fritiden.(et fenomen der ikke eksisterer for den almindelige Kialasbonde, men som findes for folk der bor her. især hvis de kommer fra en af de første familier(da deres huse ofte er så færdige og dejlige som man kan ønske)

Q: Hvad med fiskeri? Er det en dude i en robåd med en fiskestang der beslutter at han vil have fisk til aftensmad i dag, eller snakker vi professionelle fiskere med større fiskebåde?
Hvor kommer søvandet fra? Har vi en flod i nærheden?
A: Det er en dude i en robåd. eller flere dudes i robåde. Der er ingen professionelle fiskere. søens vand fyldes fra regnvand og små åer der løber til og fra den. men ingen større eller dybere end at de kan krydses med vand til livet, og måske 2 meter bredde max.

Q: Hvem tager beslutninger omkring og betaler for vedligeholdelse af fælles ting som veje og bådebroer?
A: Der er ingen veje. De som er skabes af at folk går der. at vedligeholde bådebroer og lignende er fælles ansvar, eller ansvaret af dem der bruger det. Beslutninger bliver generelt truffet ved at nogle beslutter sig for at gøre noget, eller overtaler nogle til at gøre noget.

Q: De soldater der skulle have gjort ting i området på vejne af adelen, har de slået sig ned? Hvorfor var de egentlig utilfredse?
A: De synes at det var en nederen tjans at tage den lange vej, for at kræve skat fra folk der var blevet “oprørske” og ikke bare lystrede. Det var meget besvær og også halvfarligt for et lille udbytte. Baronen så det var mest fornuftigt at finde en anden løsning på det hele. Derefter blev særaftalen sat i hus. Der blev et betalt et større beløb i naturalier, for de ting som folk havde “stjålet”, når de flyttede herud(fæstebønder ejer ikke deres egne ejendele, så det værktøj etc .som de har taget med sig er jo derfor teknisk set tyveri). Derudover betales en ekstra skat når folk fra landsbyerne kommer for at handle ud over den almindelige markedstold.

de tre landsbyer - også kendt som "Maya stiller alt for mange spørgsmål-tråden"

Kialas mark_schor